FC Købenahvn præsenterede tidligere på dagen 44-årige Jesper Jansson som ny ansvalig for scoutingområde. Svenskeren, der senest har været sportschef i Helsingborg, håber på, at kunne hjælpe FC København tilbage i Champions League og sammenligner sin nye arbejdsgiver med en ganske særlig klub.
- FC København er for mig at se Skandinaviens Real Madrid og derfor er det stort for mig at komme til at arbejde i klubben.
- Det er en opgave, jeg er meget ydmyg omkring og nu vil jeg bruge den første tid på at lære klubben at kende indefra og så skal jeg begynde at gøre mit til, at København igen kan nå op på højeste niveau og spille med omkring Champions League, siger Jesper Jansson til klubbens hjemmeside.
FC Københavns scoutingstab består i forvejen af Frederik Leth, Lars Højer og Bjarne Hansen.