22-årig United-spiller overvejer stop
Premier League

22-årig United-spiller overvejer stop

Den 22-årige Manchester United-spiller Nick Powell overvejer angiveligt at indstille karrieren.

Nick Powell var spået en stor fremtid, da han som ganske ung tittede frem i engelsk fodbold, men karrieren har ikke udviklet sig som håbet for midtbanespilleren, og nu kan den helt være slut.

Daily Mirror skriver, at 22-årige Nick Powell det seneste års tid skal have fået en del kritik for ikke at tage sin træning seriøst, og ifølge avisen kæmper englænderen i øjeblikket med lysten til at spille fodbold. Så meget, at han overvejer at sige stop.

Nick Powell var i sidste sæson udlejet til Leicester City, men det blev kun til sølle tre indskiftninger for danskerklubben. Nu er han tilbage i Manchester United, hvor han slår sine folder på klubbens andethold. Midtbanespilleren står noteret for syv kampe for De Røde Djævle.