Årets unge spiller i England idømt karantæne for resten af sæsonen
Foto: Alastair Grant/Polfoto
Premier League

Årets unge spiller i England idømt karantæne for resten af sæsonen

Tottenham-profilen Dele Alli kommer ikke i spil for Tottenham i den resterende del af denne sæson, da han er blevet idømt karantæne, der varer sæsonen ud.

I mandagens opgør mellem Tottenham og West Bromwich blev kun 20-årige Dele Alli, der netop er blevet kåret til årets unge spiller i England, fanget på kamera i at slå West Bromwich-spilleren Claudio Yacob i maven. 

Det har FA senere indledt en sag på, og torsdag havde de dommen klar. 

Tottenham-profilen er blevet idømt tre spilledages karantæne - hvad der svarer til et direkte rødt kort. 

Det betyder ligeledes, at Dele Alli er ude for resten af Tottenhams indeværende sæson, og at hans næste turneringskamp bliver for England ved EM, hvis han skulle blive udtaget dertil.