2016-01-16 15:36
Foto: Tim Ireland/Polfoto

Christian Eriksen stjal overskrifterne på White Hart Lane lørdag eftermiddag, da han blev dobbelt målscorer.

Danske Christian Eriksen havde forud for kampen mod Sunderland scoret i alle tre kampe, han tidligere havde spillet mod de rød-hvid-stribede. I dag skulle han så se, om han kunne fortsætte stimen mod bundholdet. 

Sunderland var med debut til keeper Jordan Pickford, og han spillede en rigtig flot første halvleg med flere store redninger - blandt andet på en afslutning fra Christian Eriksen. 

Det var dog noget overraskende, at det var Sunderland ved Patrick van Aanholt, der scorede til 1-0. Det skete med fem minutter til pause, men det var ikke længe føringen holdt, for kun to minutter senere sendte Eriksen et skud mod mål. Inde på målstregen kunne Sunderland dog ikke cleare bolden, selvom det ikke så så svært ud igen, men det er Eriksen nok ligeglad med.

Målet blevet noteret som hans, og dermed hans fjerde mål i fire kampe mod Sunderland. 

 

I anden halvleg fortsatte Eriksen med at volde problemer. Og dog. Faktisk voldede Sunderland nok sig selv de største problemer. Passivt forsvarsspil gav Eriksen muligheden for at afslutte fra 20-25 meters afstand. Bolden blev undervejs rettet af og sejlede op i hjørnet til 3-1. Otte minutter forinden havde Moussa Dembele gjort det til 2-1. 

 

Med 12 minutter tilbage cementerede Tottenham-sejren, da Harry Kane fra ellevemeterpletten scorede til 4-1. 

Det var altså, med lidt held, en rigtig god eftermiddag for Christian Eriksen, der blev noteret for to mål, som han trods alt ikke havde sidste fod på, og var med til at sikre en sikker 4-1-sejr til hjemmeholdet. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor spiller Thomas Delaney i næste sæson?