Agent: Aquilani bliver i Liverpool

Alberto Aquilani, Liverpool
Foto: Scanpix
Aquilanis agent har svært ved at bestemme sig. I dag bliver italieneren pludselig på Anfield.

Onsdag kunne Alberto Aquilanis agent Franco Zavaglia ikke afvise et skifte til Serie A og enten Fiorentina eller AC Milan, men fredag er han pludselig sikker på, at hans klient bliver i Liverpool.

- Aquilani bliver helt sikkert i Liverpool. Alberto er kommet sig over sine ankelproblemer. Han er tilbage på landsholdet og han har karakteristika til at kunne klare sig i Premier League. Han træner med Liverpool og han har spillet i alle træningskampene indtil videre, udtaler Zavaglia til Il Corriere dello Sport.

I sidste sæson var Aquilani lejet ud til Juventus, men italienerne ville ikke hente ham på en permanent kontrakt, da de fik muligheden.

Seneste nyt på tipsbladet.dk