Agent om City-skifte: Mangler kun normal procedure
Foto: Bogdan Maran/Polfoto
Premier League

Agent om City-skifte: Mangler kun normal procedure

Efter interesse fra flere europæiske klubber nærmer det tyrkiske wonderkid Enes Ünal sig nu et skifte til Manchester City - det udtaler hans agent til tipsbladet.dk.

Efter rygter om interesse fra blandt andet Chelsea var det kun et spørgsmål om tid, før det tyrkiske stjernefrø Enes Ünal skulle forlade Bursaspor - og det er nu snart en realitet. 

Spørger man hans agent, så mangler handlen kun normal procedure før Ünal kan kalde sig for Manchester City-spiller.

- Klubberne er enige, så det eneste der nu mangler er lægetjek og aftale mellem Ünal og Manchester City, udtaler agenten Batur Altiparmak til tipsbladet.dk. 

- Vi flyver til Manchester i denne uge, siger agenten. 

Transferprisen ville agenten ikke oplyse, men det forventes, at den ligger i omegnen af 15 og 20 millioner kroner.