Video : Tipsbladet
Premier League

Alexis Sanchez laver en 'Rivaldo': Se Arsenal-stjernen blive straffet for film

Snyd betalte sig ikke for Alexis Sanchez, der fik en advarsel for film mod Leicester onsdag aften.

Et af de mest berømte og berygtede tilfælde af film i fodboldhistorien er Brasilians Rivaldo under VM 2002. Dengang fik han sparket en bold ind på låret, men kastede sig til jorden, tog sig til ansigtet og fik sin tyrkiske modspiller udvist.

Onsdag forsøgte Arsenals Alexis Sanchez sig med noget lignende. Han fik ganske vist kastet et indkast direkte ind på skulderen, altså væsentlig tættere på hovedet, men lagde sig alligevel ned og ømmede sig i ansigtet.

Hvor Rivaldo havde held med sit bedrag, hoppede kampens dommer i går ikke på Sanchez'. I stedet fik Arsenal-stjernen en advarsel. Til gengæld lykkedes han med at forsinke spillet i overtiden, mens Leicester havde travlt med at jagte en udligning. 

Se episoden i videoen i toppen af artiklen. Herunder får du øvrige højdepunkter fra opgøret.