Alli overgår Lampard, Gerrard, Scholes og Beckham
Foto: Polfoto
Premier League

Alli overgår Lampard, Gerrard, Scholes og Beckham

Dele Alli har lavet flere mål i Premier League som 19-årig, end Frank Lampard, Steven Gerrard, Paul Scholes og David Beckham formåede i samme alder.

Dele Alli har taget Premier League med storm, siden han fik sin debut mod Manchester United den 8. august. Den 19-årige Tottenham-profil har i 22 ligakampe scoret syv mål og lavet fire assists. 

Netop de mange mål fra midtbanespilleren er imponerende. Det viser sig nemlig, at han har lavet lige så mange mål som Frank Lampard, Steven Gerrard, Paul Scholes og David Beckham til sammen, da de var 19 år.

De fire midtbanespillere er måske Englands bedste i nyere tid, men Alli overgår dem altså i flest scorede mål i Premier League som 19-årig. 

Dele Alli - 7 mål

Frank Lampard - 5 mål

Steven Gerrard - 1 mål

Paul Scholes - 1 mål

David Beckham - 0 mål