Den 24-årige brasilianer har spillet 145 kampe for Manchester United siden skiftet til England fra FC Porto i 2007, og det er kun i glimt lykkedes ham at vise det potentiale, som Manchester United brugte 225 millioner kroner på. Brasilianeren indrømmer da også selv, at han har haft svært ved at levere varen på Old Trafford. Det skyldes primært skader.
- De sidste to år har været meget svære. Ingen ønsker en spiller, der har mange skader, men jeg er stadig ung. Jeg er kun 24, og jeg tror, at jeg kan komme videre fra det her, fortæller Anderson til Sky Sports.
Især det ene knæ har skabt mange problemer for Anderson, og forud for transfervinduets åbning blev der spekuleret i et muligt skifte væk fra Manchester United, men Anderson vil ikke væk.
- Jeg har været i England hele sommeren for at arbejde med mit knæ, men nu er jeg 100 procent klar. Jeg har ikke flere skader eller problemer. Det har jeg haft, og jeg har presset det for meget, når jeg er vendt tilbage. Nogle gange tænker man, at man er nødt til at skifte klub, men jeg elsker at være her. Klubben har altid hjulpet mig, og det har de andre spillere også, forklarer Anderson.
Manchester United har længe været kritiseret for at være for svagt besat på den centrale midtbane, men det mener Anderson naturligvis ikke er rigtigt. I hvert fald ikke, når han er skadet.
- Manchester United har gode spillere som Scholes, Carrick, Cleverley og Giggs. Vi bliver stærkere ved at købe nye spillere, men det kan man sige om alle klubber, og jeg kan være den spiller, hvis jeg holder mig skadesfri, siger Anderson.
Anderson har fået spilletid i Manchester Uniteds to første forberedelseskampe i Sydafrika mod AmaZulu og Ajax Cape Town.
| Lørdag, 25. maj, 2013 | ||
| Borussia Dortmund-Bayern München | TV3+ | |
| Søndag, 26. maj, 2013 | ||
| Djurgården-IFK Göteborg | SVT 1 | |
| Brann-Sarpsborg 08 | TV2 Norway | |
| Real Sociedad-Real Madrid | Canal 9 | |
| Espanyol-Barcelona | 6 Eren | |
Som en del af den forestående genopbygning har Brøndby forhørt sig hos Ståle Solbakken – men uden held. Læs mere
Tispbladet.dk giver dig overblikket over samtlige sommertransfers i Superligaen. Opdateres løbende. Læs mere
Leon Andreasen fik i weekenden comeback efter endnu en lang skadespause. Læs her, hvordan den danske landsholdsspiller Læs mere
Milan, Zenit, Tottenham og Swansea. Det er bare nogle af de hold, som de danske klubber kan møde i Europa. Få Læs mere
I 1997 var Borussia Dortmund på toppen af Europa med Champions League-sejren, men dengang var det dyre stjerner og Læs mere