
BBC skriver idag, at Chelsea-angriberen Nicolas Anelkas agent i øjeblikket forhandler med den kinesiske klub Shanghai Shenhua, der trænes af den tidligere franske landsholdsspiller Jean Tigana.
Der skulle ifølge det engelske medie være tale om en tre-årig, men overgangssummen melder historien intet om.
Sker skiftet i januar, er det nøjagtig 4 år efter Anelka ankom til Stamford Bridge i 2008, men efterhånden er det ved at være tid for den 32-årige franskmand til at komme videre.
Tidligt i karrieren var Anelka nok mest kendt for at skifte klub en del og ikke slå til for alvor nogen af stederne, men tiden i Chelsea har efter en halvskidt start været ganske god.