Aquilani til Milan inden torsdag

Foto: Scanpix
Liverpool-italieneren ligner efterhånden en AC Milan-spiller.

Steven Gerrard har været skadet i Liverpools sæsonstart og alligevel har man ikke set skyggen af italienske Alberto Aquilani, der derfor ligner en ligeså færdig mand på Anfield som danske Christian Poulsen.

Og det er da også en sletskjult hemmelighed at Alberto Aquilani er meget tæt på sit skifte tilbage til den italienske liga, hvor AC Milan regner med at have ham i fold inden torsdag.

Mesterholdet har hele sommeren været meldt interesserede sammen med Juventus, med hvem Aquilani tilbragte hele sidste sæson på et lejeophold.

- De involverede parter arbejder på sagen og mellem onsdag og torsdag vil det hele være afgjort, udtaler Aquilanis repræsentant, Franco Zavaglio.

Aquilani kom til Liverpool i 2009 for omkring 20 millioner euro, men kan meget vel slippe afsted igen for det halve, hvilket ville være et godt køb, hvis han kan finde frem til det spil han viste for Roma før sit skifte til England.

Seneste nyt på tipsbladet.dk