Arsenal fik sikker sejr over Everton
Foto: Polfoto/Emilio Morenatti
Premier League

Arsenal fik sikker sejr over Everton

Mål fra Danny Welbeck og Alex Iwobi var nok for Arsenal, der slog Everton med 2-0.

Arsenal havde for alvor brug for oprejsning i kampen mod Everton oven på exit fra Champions League og FA Cup'en inden for meget kort tid. Tilmed var man i Premier League hele 11 point efter ligaens etter, Leicester.

Det startede da også glimrende for the Gunners, da Danny Welbeck efter syv minutters spil fik sendt Arsene Wengers spillere i front med 1-0 efter et glimrende angreb af den tidligere Manchester United-spiller. 

Det blev da også til 2-0 for Wengers drenge ved Alex Iwobi, der i den indeværende uge havde spillet på Camp Nou mod FC Barcelona. Iwobi gjorde det kort før pausen til 2-0, og så var Arsenal i pole position. 

Det virkede dog til, at the Gunners gik en smule ned i kadence efter pausen, og Everton fik blandt andet en stor chance ved Phil Jagielka, men chancen blev afværget af Arsenals stærke defensiv. 

The Gunners troede efter 82 minutter, at de havde lukket kampen til 3-0, da Olivier Giroud havde sendt bolden ind bag Joel Robles i Everton-målet, men dommer Mark Clattenburg annullerede målet, da den franske angriber havde begået frispark på Phil Jagielka. 

Derfor endte kampen 2-0 til Arsenal.