Arsenal køber ny angriber
Foto: Polfoto
Premier League

Arsenal køber ny angriber

Arsenal har netop bekræftet købet af den spanske angriber Lucas Perez.

I de seneste par uger har der floreret mange rygter, der har sendt Lucas Perez fra Deportivo La Coruna til Arsenal.

Nu har London-klubben bekræftet købet af den spanske angriber på klubbens hjemmeside.

- Han er ikke kun en målscorer. Han er en spiller, der kombinerer godt med sine medspillere, som kan lave den sidste afgørende aflevering og laver gode løb, siger manager Arsené Wenger og forklarer:

- Han har et godt øje for mål og havde en fantastisk sæson sidste år.

Arsenal betaler efter sigende 17 millioner pund for angriberen - det svarer til omkring 160 millioner kroner.