Arsenal-manager: Vi tabte to point
Foto: Rui Vieira/Polfoto
Premier League

Arsenal-manager: Vi tabte to point

Arsenal topper Premier League efter 0-0 ude mod Stoke, men manager Arsene Wenger føler, at holdet tabte to points i stedet for et vundet.

Arsenal skulle bruge et enkelt point søndag, hvis London-klubben skulle bringe sig alene i spidsen i Premier League. På udebane blev det dog til en tung affære mod Stoke City, der fightede flot kampen igennem. Arsenal lykkedes dog med at hente 0-0 i land, og det ene point er dermed akkurat nok til en længe ventet topplacering. 

En position holdet dog måtte kæmpe sig til i søndagens udekamp. Det erkender manager Arsene Wenger, der dog alligevel føler, at Arsenal-mandskabet tabte et vigtigt skridt. Det skyldes blandt andet en god kulisse i Stoke:

- Det var et hårdt slag, der blev kæmpet i dag. Stoke lykkedes med at gøre kampen meget fysisk, og deres fans samt spillerne var på for alvor fra første minut. Vi skulle vise både solidaritet og kampgejst for at lykkedes i denne kamp. Offensivt manglede vi dog en smule kreativitet, mens vi missede nogle af de store chancer, vi fik, siger Arsene Wenger på et pressemøde efter kampen og fortsætter: 

- Når man ser på den historie, vi har her i Stoke, var det et godt resultat. Også set i det lys, hvor mange store hold, der har haft det vanskeligt her i denne sæson. Alligevel føler jeg, at vi tabte to points i dag. Stoke spillede flot, og jeg er især imponeret over deres disciplin defensivt, udtaler Wenger.  

Arsenal har hentet 44 points i denne sæson. Samme antal som Leicester, mens Manchester City har et enkelt point op til de to øverste mandskaber.