Arsenal-nyindkøb: Jeg forventede en større rolle i klubben
Foto: Getty Images
Premier League

Arsenal-nyindkøb: Jeg forventede en større rolle i klubben

Arsenal-sommerindkøbet Lucas Perez indrømmer, at han havde forventet en større rolle hos the Gunners oven på sommerens skifte fra Deportivo.

Den spanske angriber Lucas Perez skiftede denne sommer til Arsenal for £17 millioner fra den spanske La Liga-klub Deportivo La Coruna. 

Det har dog været begrænset, hvad man har set til den spanske angriber, der blot har fået 64 minutters spilletid i Premier League i denne sæson. 

Eftersom Alexis Sanchez er begyndt at imponere som Arsenals angriber, så er Perez dog klar over, at han må vente på sin chance. 

- Da jeg først kom hertil havde jeg forventet at få en større rolle, fortæller Perez til den spanske radiostation Onda Cero. 

- Holdkammeraterne, som spiller i min posiiton, gør et godt stykke arbejde. Vi har vundet syv kampe i træk og - når alt kommer til alt - så vil træneren have, hvad der er bedst for holdet. 

- Jeg havde håbet på at få mere spilletid, men det jeg skal gøre nu er at få så meget ud af de muligheder, jeg får, slutter han.