Arsenal sender januarbud på Inter-anfører
Foto: Polfoto
Premier League

Arsenal sender januarbud på Inter-anfører

Arsenal vil byde £35 millioner på Inter-anføreren Mauro Icardi til januar. Det skriver The Sun.

22-årige Mauro Icardi blev gjort til Inter-kaptajn ved sæsontarten, men det virker til, at det har været en for stor byrde for Icardi, der har haft svært ved at finde den gode form, han viste i sidste sæson. 

Han har scoret hele 27 mål i 48 kampe for klubben, der lige nu fører Serie A med to point. Liverpool og Chelsea skulle angiveligt også have vist interesse i at få argentineren væk fra San Siro. 

Icardi har tidligere været på blokken på Emirates Stadium. I løbet af sommerens transfervindue skulle Inter angiveligt have afvist et bud på 350 millioner på Icardi, der i stedet valgte at forlænge kontrakten med Nerazzurri. 

I denne sæson har målscoringen dog været noget svag for den ellers utroligt farlige argentiner, der 'blot' har scoret fire mål i 11 Serie A-kampe.