Arsenal sikrer top tre
Foto: Matt Dunham/Polfoto
Premier League

Arsenal sikrer top tre

Arsenal skuffede en smule med 0-0 hjemme mod Sunderland, men sikrede en plads i top tre med mindre vilde målshows venter i sidste runde.

Arsenal har haft en flot sæson, og kunne onsdag sikrer en plads i top tre, da Sunderland gæstede Emirates Stadium. Med en sejr kunne London-klubben desuden skabe en smule spænding om andenpladsen før sidste runde, men med 0-0 må Arsenal "nøjes" med en flot placering som nummer tre. 

Første halvleg i London vil næppe blive husket for alt for meget. Jack Wilshere testede som den første med sit skud efter 19 minutters spil, inden Kieran Gibbs otte minutter efter sparkede tæt forbi mål. Også Mesut Özil og Olivier Giroud blev nærgående for værterne, inden Adam Johnson kort før pausen bragede sit forsøg forbi for gæsterne. De to mandskaber måtte dog gå til pause med 0-0 på tavlen. 

Underholdningen steg en smule efter pausen. Steven Fletcher fik en gylden mulighed fem minutter inde i anden halvleg, men plantede sig forsøg lige på Ospina i Arsenal-målet. Fem minutter efter susede Olivier Giroud igennem gæsternes forsvar, men fik ikke ordentligt træf på sit forsøg, der blev reddet.

Kieran Gibbs blev atter farlig med hovedet kort efter, inden Sunderland også havde sine chancer i slutfasen. Patrick van Aanholt fandt Steven Fletcher modsat, men Sunderland-profilen sendte sit forsøg tæt forbi. I kampens døende minutter fik Theo Walcott i to omgange chancen for at afgøre, men skarpheden manglede, og Arsenal måtte nøjes med 0-0 på eget græs.

Et resultat der reelt sikrer tredjepladsen for London-klubben, der er tre points foran Manchester United før sidste spillerunde. Arsenal står desuden med en markant bedre målscorer. Sunderland indtager 16. pladsen i Premier League.