Arteta giver ikke noget for pressens exit-rygter
Illustration
Premier League

Arteta giver ikke noget for pressens exit-rygter

Mikel Arteta har ikke i sinde at forlade Arsenal, som det er nu.

Arsenals spanske playmaker Mikel Arteta afviser at skulle være på vej væk fra londonklubben.

Midtbanespilleren har ellers været sat i forbindelse med et skifte til enten Fiorentina eller Athletic Bilbao. Men de rygter giver Arteta ikke noget for.

- Jeg kan ikke stoppe rygterne, men jeg er sikker på, at jeg er virkelig glad for at være her, jeg føler mig værdsat og har jeg fået en masse ansvar. Jeg kan lide at være her, udtaler Arteta til The Express. 

- Indtil klubben mener noget andet om mig, er jeg glad for at være her. 

- Jeg havde en samtale med manageren (Arsene Wenger, red.). Han kender min mening, og vi kommer godt ud af det sammen.