Aston Villa scorer Brøndby-dræber

Football - Arsenal v Birmingham City Barclays Premier League - Emirates Stadium - 17 / 10 / 09 Birmingham Manager Alex McLeish Mandatory Credit: Action Images / Tony O'Brien
Aston Villa-manager Alex McLeish. Foto: Scanpix
Den 25-årige portugiser Yannick Djaló har ikke spillet et minut i efteråret på grund af en transfertwist, og nu skifter han på en fri transfer til Aston Villa.

Brøndbys fans husker måske navnet Yannick Djaló. Det var ham, der i 2010 scorede målet til 3-0 på Brøndby Stadion, der sikrede Sporting Lissabon deltagelse i Europa Leagues gruppespil og sendte Brøndby ud i mørket, selv om de havde vundet den første kamp i Lissabon med 2-0.

I sommer solgte Sporting Yannick Djaló til franske Nice. Eller det troede de, de gjorde. For i følge FIFA blev handlen ikke gennemført i tide, og derfor har Djaló aldrig spillet for Nice. Og derfor har den tidligere portugisiske landsholdsspiller ikke fået lov at spille i den franske liga. Nu har Nice sagt ja til at slippe Djaló på en fri transfer, og det har Aston Villa i følge The Guardian gjort brug af.

Derfor skifter den hurtige angriber formnentlig til Aston Villa, når januars transfervindue igen åbner. Kun små detajjer menes at skille parterne fra at kunne offentliggøre det kommende samarbejde.

I Aston Villa kommer Yannick Djaló til at kæmpe med Gabriel Agbonlahor, Darren Bent og Emile Heskey om pladserne i Premier League-klubbens frontkæde.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: