Austin: Jeg ville til en etableret Premier League-klub
Foto: Polfoto/Nick Potts
Premier League

Austin: Jeg ville til en etableret Premier League-klub

Charlie Austin, der denne sommer var sat kraftigt i forbindelse med et skifte til Premier League, fortæller, at skulle hans skifte til den bedste engelske række, så skulle det være til et etableret mandskab.

Austin var et emne for flere Premier League-klubber efter han i sidste sæson scorede imponerende 18 mål. 

Men et skifte blev det aldrig til, til trods for, at der var massere af interesse. Blandt andet West Ham, Newcastle, Everton, Tottenham, Bournemouth og Crystal Palace blev gennem sommeren sat i forbindelse med Austin, der dog i hvert fald er i Championship med Queens Park Rangers indtil januars transfervindue. 

Dog melder Austin, at de klubber, der var interesseret i ham igennem sommeren ikke var de rigtige klubber for ham. 

- Det er et stort skifte, og jeg vil gerne være i en etableret Premier League-klub. En, der er på vej fremad, og en, der passer mig. Hvis noget kommer, og klubben er den rigtige for mig at skifte til, så sker det. De, der kom frem i løbet af sommeren var ikke rigtige for mig. Jeg er ikke skuffet. Det er en beslutning, jeg har taget med min familie og min agent, fortalte han til avisen Shields Gazette.