Avis: Arsenal henter ny keeper
Illustration
Premier League

Avis: Arsenal henter ny keeper

Arsenal og OGC Nice skulle være blevet enige om transfer, der sender David Ospina til London.

Der er godt gang i rygtebørsen, når det kommer til Arsenal denne sommer. Store navne som Khedira, Benzema og Angel Di Maria er flitigt blevet nævnt til den røde Lodon-klub, men nu skulle en aftale være på plads med en helt fjerde spiller.

Således skriver den sydfranske avis Nice Matin, at OGC Nice og Arsenal er blevet enige om handel af den colombianske keeper, David Ospina.

Prisen menes at være omkring 30 millioner danske kroner. Et beløb der kan stige til 37 millioner, som følge af klausuler i kontrakten.

Ospina, der spillede et flot VM for Colombia, har spillet 189 kampe for OGC Nice.