Avis: Spanske mestre jagter Daniel Agger
Illustration
Premier League

Avis: Spanske mestre jagter Daniel Agger

Den engelske avis The Sun skriver, at Atlético Madrid er interesseret i at hente danske Daniel Agger i Liverpool.

Det ser ud til, at Daniel Agger snart er fortid i Liverpool. Han var ikke tilgængelig til dagens kamp mod Southampton på grund af en skade, men på grund af stor konkurrence i midterforsvaret ligner det et snarligt exit for den erfarne dansker, der har været i Liverpool siden 2006.

Barcelona, Arsenal og Bayern München har været nævnt som varme bud på en ny klub til Daniel Agger, og nu lanceres endnu en mulig aftager. Den engelske avis The Sun melder nemlig om interesse fra de spanske mestre, Atlético Madrid, som ser Agger som et godt supplement til klubbens midterforsvar.

Atlético Madrid råder i øjeblikket over spillere som Diego Godin, Toby Alderweireld og Joao Miranda til det centrale forsvar.