Avis: United planlægger monster-bud på Bale
Illustration
Premier League

Avis: United planlægger monster-bud på Bale

Manchester United vil angiveligt forsøge at hente Gareth Bale for helt op imod 850 millioner danske kroner.

I Manchester United har man længe drømt om at hente Cristiano Ronaldo tilbage til Old Trafford, men udsigterne er lange. Portugiserens agent har forleden udtalt, at Real Madrid-stjernen ønsker at slutte karrieren på Bernabeu. 

De lange udsigter har nu ifølge Daily Star fået en ny spiller som topprioritet på Old Trafford. Det drejer sig om walisiske Gareth Bale, som klubben vil forsøge at hente tilbage til Premier League for svimlende summer. 

Ifølge avisen vil Real Madrid kræve et beløb på 90 millioner pund - Svarende til 850 millioner danske kroner. Beløbet skulle dog ikke skræmme Manchester United, der forsøger at finde pengene til den store transfer. 

Manchester United har oprustet markant i sommerens transfervindue, hvor flere store profiler er kommet ind. Trods dette har klubben haft en svingende sæsonstart, hvor man senest i slutfasen fik 2-2 ude mod West Bromwich Albion.