Avis: Zohore kunne være blevet dyreste dansker nogensinde
Foto: Getty Images
Premier League

Avis: Zohore kunne være blevet dyreste dansker nogensinde

Cardiff skulle eftersigende have fået et bud på hele 140 millioner kroner for Kenneth Zohore i sommer.

Den danske angriber Kenneth Zohore spiller til daglig for Cardiff, men henover sommeren var der angiveligt både bud fra Hull og Brighton, og særligt sidstnævnte var klar til at hente spilleren for 140 millioner kroner.

Det kan BT nu berette.

Cardiff afviste dog buddet, og spillerens agent Darryl Powell fortæller, at det ikke handlede om, at Kenneth Zohore ikke ville skifte. Der var derimod flere andre faktorer, som spillede ind, så Zohore ikke kunne blive den dyreste dansker nogensinde.

- Jeg tror, det skyldes, at Cardiff gør det rigtig godt og ligger i toppen af Championship, og så er Kenneth meget tro mod alt, hvad Cardiff-manager Neil Warnock vil have. Manageren ser en stor stjerne i Kenneth, og så tror jeg, at bestyrelsen og ejerne i Cardiff er rigtig glade for Kenneth. Men der er også en vigtig part i det her, og det er Kenneth, som selv er fornøjet over, hvor han er. Han har en utrolig moden tilgang til det og respekterer sin manager virkelig meget, siger Darryl Powel til avisen.

Opmærksomheden fra oprykkerne fra Brighton er formentlig kommet efter en imponerende forårssæson i 2017, hvor Kenneth Zohore scorede 11 gange i den engelske Championship og blev kåret til årets unge spiller i Cardiff.

Den dyreste dansker nogensinde er derfor stadig Pierre Emile Højbjerg, der skiftede fra Bayern München til Premier League-klubben Southampton for 110 millioner kroner.