Midtbanestjernen Michael Ballack vil ikke forlænge sin kontrakt med Bayer Leverkusen, der udløber til sommer. Og pilen kan meget vel pege tilbage på London, som han forlod i 2010, da hans kontrakt med Chelsea udløb.
BILD skriver i dag, at Blackburn, Fulham og Tottenham allerede i sommer forsøgte at lokke den 35-årige tysker tilbage til England. Og det skulle de såmænd være klar til igen.
- Jeg havde fire fantastiske år det, det glemmer man ikke, siger Michael Ballack kryptisk.
Spørgsmålet er så, hvad Michael Ballack går efter? Går han efter pengene kan et skifte til Qatar, Rusland eller Kina måske lokke, mens hans øjeblikkelige præstationer på banen kvalificerer ham til fortsat at være god nok til at begå sig i Premier League.
Om han så vil "nøjes" med en mindre klub, er så knap så sikkert. Derfor skal Tottenham eller én af de andre klubber lige under toppen formentlig også på banen igen, hvis han skal lokkes tilbage til England.
Onsdag aften var han med til at slå sin tidligere klub Chelsea med 2-1 i Champions League, hvilket bragte Leverkusen videre og bringer Chelsea ud i en altafgørende kamp i sidste spillerunde mod Valencia.