
Manchester City fortsatte den vilde indkøbskamp denne sommer og hentede blandt andet problembarnet Mario Balotelli i Inter, efter hans forhold til klubben var gået i stykker. Men den åbenmundede agent Mino Raiola taler allerede om et nyt skifte.
- Balotelli til AC Milan? Hvorfor ikke. Intet er umuligt. Hvem ville have troet, at Ibrahimovic, som kostede 520 millioner kroner, ville skifte for 180 millioner kroner? Alle har en pris, og alt er muligt, udtaler Raiola, som også Zlatan Ibrahimovic' agent til Daily Mirror.
Manchester City har ikke reageret på det vilde rygte, som Raiola her spreder. Men agenten har notorisk været kendt for at være meget åbenmundet på sine klienters vegne, så udtalelsen skal nok tages med et gran salt. I første omgang har han noget at bevise i Manchester City.