Balotelli skal opereres i knæet

33 minutter er det kun blevet til indtil videre for Mario Balotelli i den lyseblå City-trøje. Foto: Scanpix
Manchester Citys 200 millioner-indkøb, Mario Balotelli, blev skadet i sin første kamp for klubben og skal nu opereres.

Mario Balotellis frustrerende start i Manchester City fortsætter med nyheden om, at han skal igennem en knæoperation og forventes ude i minimum en måned.

Balotelli, der blev købt til den nyrige Manchester-klub for ca. 200 millioner kroner, skal opereres i Milano i morgen, efter en scanning har vist, at han fik en bruskskade i knæet i slutningen af hans debutkamp i Europa League mod Timisoara d. 19. august.

Den 20-årige italiener har ikke spillet siden, hvilket har betydet at han er gået glip af Manchester Citys første tre kampe i Premier League, ligesom han missede Italiens landskampe mod Estland og Færøerne denne uge.

Citys lægestab havde håbet, at smerterne lige så stille ville stilne af, men Balotelli har ikke været i stand til at træne ordentligt, og derfor er det altså nu blevet besluttet, at han skal opereres. Det vil betyde, at han misser yderligere seks kampe for sin nye klub startende med Blackburn i weekenden.

Balotelli var én af seks sommerindkøb, der i alt løb op i 1,1 milliarder kroner. Men indtil videre har 200 millioner-manden altså kun spillet 33 minutter for The Blues.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Seneste fra danskfodbold.com

Afstemning

Hvem er vinterens bedste Superliga-signing?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk