Balotelli smidt ud af Liverpool-truppen
Premier League

Balotelli smidt ud af Liverpool-truppen

Mario Balotelli har næppe en fremtid på Anfield, og træner ikke længere med A-holdet i Liverpool.

Mario Balotelli var ventet at blive lidt af en målsluger, da han skiftede til Premier League. Her har fiaskoen dog været total for den italienske angriber, der har leveret skuffende præsentationer på samlebånd sæsonen igennem. 

Det helt store spørgsmål har derfor været fremtiden denne sommer. Liverpool meldes at have givet op mod 170 millioner danske kroner for angriberen, men det er en pris, man næppe får igen for et salg. Det ventes dog, at Mario Balotelli forlader klubben inden for de kommende uger. 

Fredag skriver engelske The Independent nemlig, at Balotelli er blevet frosset helt ud af truppen. Den tidligere storprofil i Premier League var ikke med på klubbens pre-season tur, mens han slet ikke er udtaget til den kommende testkampe mod HJK Helsinki og Swindon Town. Hvor fremtiden ligger, er dog usikkert.

Et godt bud ligner dog, at Mario Balotelli tager tilbage til Italien og Serie A. Klubber som Sampdoria og Bologna meldes begge på jagt efter den 24-årige angriber, men især Sampdoria har gjort det klart, at prisen skal nedsættes væsentligt. Liverpool menes at forlange 105 millioner kroner for at slippe af med italieneren.

Også Lazio meldes inde i billedet. Klubben er blevet tilbudt Balotelli af spillerens egen agent, mens Inter har fået samme tilbud. Det vides endnu ikke, om Lazio har interesse, men det er offentligt blevet meldt, at Inter har takket nej.