Barcelona og United kæmper om PSG-brasilianer
Foto: Polfoto/Frank Augstein
Premier League

Barcelona og United kæmper om PSG-brasilianer

FC Barcelona og Manchester United skulle begge have et godt øje til Marquinhos fra Paris Saint-Germain, lyder det fra spanske medier.

FC Barcelona og Manchester United er to klubber, som godt kunne bruge yderligere spillere til midterforsvaret. Hos førstnævnte har Jeremy Mathieu hverken alderen eller niveauet til fdobold på jøjeste plan, og på Old Trafford er konstellationen bestående af Chris Smalling og Daley Blind uholdbar.

Storklubberne skulle derfor have udset sig Marquinhos, der ikke virker helt tilfreds med tilværelsen i Paris Saint-Germain.

Don Balon skriver, at Barcelona skulle være klar til at betale £15.5 millioner plus Marc Bartra for stopperen, mens Sport skriver, at Jose Mourinho vil hente Marquinhos til Manchester, hvis han ansættes hos De Røde Djævle.

De nyslåede franske mestre har kontrakt med brasilianeren frem til sommeren 2019, men hovedpersonen selv er tidligere kommet med følgende udtalelser til Le Parisien:

- Lige nu er jeg i Paris. Alle ved, at man må reflektere over tingene efter sæsonen.

Marquinhos er over flere gange siden skiftet til europæisk fodbold og Roma i 2012 blevet sat i forbindelse med Barcelona.