Barcelona-talent på vej til Stoke
Premier League

Barcelona-talent på vej til Stoke

Mark Hughes afslører, at Stoke er tæt på at sikre sig det 19-årige Barcelona-talent Moha El Ouriachi.

Stoke hentede i sommer Marc Muniesa og Bojan i Barcelona, og nu vil The Potters igen handle hos catalanerne. Ifølge manager Mark Hughes er Stoke tæt på at sikre sig kantspilleren Moha El Ouriachi, der spiller på Barcelonas ungdomshold.

- Han er en god, ung spiller, som vi prøve at hente. Vi er meget fortrøstningsfulde. Han vil ikke gå direkte ind i førsteholdstruppen, men hans tid skal nok komme, siger Hughes til Daily Express ifølge football-espana.net.

El Ouriachi har marrokanske rødder, men har spillet ungdomslandskampe for Spanien. 

Mark Hughes har gode kontakter i Barcelona, hvor han selv spillede i 1986-1987-sæsonen.