Den franske back, Gael Clichy, der kom til Manchester City tilbage i 2011, er én af syv førsteholdsspillere på Etihad Stadium, der i slutningen af juni måned har kontraktudløb med The Citizens.
Clichy fortæller nu, at han ikke forlænger sin kontrakt med klubben.
I løbet af en Q&A-session med en række fans blev han spurgt om, hvorvidt han ville spille med Joe Hart i næste sæson.
Hart er lige nu udlejet til Torino og City er på udkig efter en køber denne sommer.
- Det er svært. Jeg er ikke sikker på, hvorvidt Joe er her i næste sæson, men jeg er i hvert fald ikke, fortalte Clichy.
Foruden Clichy og argentinske Zabaleta, der har annonceret sit exit, har Bacary Sagna, Willy Caballero, Jesus Navas og Tosin Adarabioyo kontraktudløb på Pep Guardiolas mandskab.