Bekræftet: Manchester City udlejer nyindkøb
Premier League

Bekræftet: Manchester City udlejer nyindkøb

Anthony Caceres er lige skiftet til Manchester City, men vender allerede tilbage til Australien, hvor Melbourne City lejer ham for resten af sæsonen.

Manchester City-fansene må vente lidt endnu, før de ser nyindkøbet Anthony Caceres i aktion for englænderne.

Den 23-årige midtbanespiller skiftede i sidste uge til Manchester City fra australske Central Coast, men bliver nu allerede sendt Down Under igen og har indgået en lejeaftale med Melbourne City.

Her skal Caceres spille resten af denne sæson. Det bekræfter Melbourne City.

- Han vil tilslutte sig træner John van’t Schips trup denne uge og vil være til rådighed til klubbens kommende kamp mod Wellington Phoenix næste mandag, skriver Melbourne City på sin hjemmeisde.

Caceres står noteret for 62 kampe i den bedste australske liga for Central Coast.