Belgisk landstræner: Fellaini spilles forkert hos United
Foto: Polfoto/Jon Super
Premier League

Belgisk landstræner: Fellaini spilles forkert hos United

Manchester United ville få det bedste ud af Marouane Fellaini som boks-til-boks midtbanespiller, fortæller den belgiske landstræner Marc Wilmots.

Marouane Fellaini er lige nu på landsholdstjeneste med sit land Belgien oven på en række af uger med kritik fra Manchester Uniteds fans grundet dårlige præstationer på banen. 

Men den belgiske landstræner Marc Wilmots mener, at den tidligere Everton-spiller naturligt er en boks-til-boks-spiller, mens han hos United enten bruges i en rolle dybere på banen med mere boldbesiddelse eller i en rolle langt længere fremme på banen, hvor hans højde og drøjde bruges som nødløsning. 

- Jeg kender ham meget godt. I mine øjne er han en boks-til-boks-spiller. Han kan også selv spille som 6'er, men ikke med en anden. Han har også evnen til at spille offensivt, som Everton brugte ham. Han er den bedste målscorer, jeg nogensinde har set, fortæller Marc Wilmots til the Times. 

- Han er en meget god spiller med en unik profil, men han er en spiller, hvis kvaliteter skal overvejes, slutter Wilmots.