Ben Arfa var aldrig i tvivl om Newcastle-skifte

Hatem Ben Arfa i Champions League-kampen mod Atletico Madrid 1. oktober 2008.
Hatem Ben Arfa glæder sig til at tørne ud for Newcastle i Premier League.

Newcastles største indkøb i løbet af sommeren må indiskutabelt være kantspilleren Hatem Ben Arfra. Franskmanden skiftede til de engelske oprykkere fra de franske mestre Marseille - og var aldrig i tvivl.

- Jeg vidste at min tid var ovre i Marseille lige så snart, at Newcastle viste deres interesse. Klubben fortalte mig, at de havde accepteret et bud fra Newcastle, og derefter var det eneste jeg ønskede at spille for klubben. Det faktum at jeg havde udsigt til at spille i Champions League betød ingenting for mig, siger Ben Arfa til The Chronicle, og fortsætter:

- Newcastle skal måske ikke spille i Europa i år, men det eneste jeg har lyst til er, at spille i denne liga for denne klub. Jeg glæder mig helt vildt til at spille i Premier League, siger franskmanden endvidere.

En herre der formentlig godt kunne have undværet Ben Arfas indtog i klubben, er danske Peter Løvenkrands. Det gør ikke hans vej til startopstillingen i The Magpies lettere tilgængelig.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk