Newcastles franskmand Hatem Ben Arfa har været skadet, siden han blev ramt af en slem tackling fra Nigel de Jong i oktober, men på det seneste har det lysnet, og han har endda været i spil til et comeback i sæsonens sidste Premier League-kampe.
Nu lader det dog til, at det ikke bliver aktuelt alligevel. Sky Sports skriver, at den offensive franskmand bliver sparet til næste sæson efter et tilbageslag ved træningen i denne uge.
- Vi tror ikke, det kommer til at ske nu. Han har fået et lille tilbageslag. Det er hvad der sker, når man kommer tilbage fra den slags skader, så det er næppe realistisk, siger træner Allan Pardew om muligheden for et comeback.
Ben Arfa har kun spillet fire kampe for Newcastle, siden han skiftede fra Marseille i sommer.