Premier League

Bendtner i bilulykke

Nicklas Bendtner havde lidt for meget fart på søndag, da han kørte galt i sin Aston Martin, men landsholdsangriberen er ok

Nicklas Bendtner kørte søndag formiddag galt i sin Aston Martin med 160 kilometer i timen. Det skriver eb.dk.

- Nicklas røg af vejen. Det hele skete så hurtigt. Han sagde, at han kørte 100
mph (ca. 160 kilometer i timen red.). Nicklas er okay, men en smule rystet, og han har fået nogle skrammer,
siger en talsmand fra Arsenal ifølge Ekstra Bladet til Daily Mirror.

Bendtner slipper næppe for en samtale med ordensmagten efter sit uheld. Hastighedsgrænsen, hvor Bendtner kørte galt, er på 112 kilometer i timen.

Det er ikke første gang, at en Premier League-stjerne ikke har kunnet styre sit køretøj. Alene i 2009 er både Cristiano Ronaldo og David Bentley kørt galt.

Læs også: Ronaldo kørte galt i sin Ferrari

Læs også: Premier League-stjerne smadrede bil efter druktur