Bendtner kåret blandt værste Arsenal-transfers
Illustration
Premier League

Bendtner kåret blandt værste Arsenal-transfers

Nicklas Bendtner er blevet kåret som en af de 28 værste Arsenal-signings i historien hos Goal.com

Nicklas Bendtner har været centrum for mange overskrifter i sin tid i Arsenal. På fodboldbanen har succesen dog været begrænset, hvor danskeren flere gange har været udlejet for at skubbe gang i karrieren. 

Succesen startede dog aldrig for alvor, og Nicklas Bendtner blev i sommer solgt til tyske Wolfsburg. Angriberen er dog fortsat et varmt navn i Arsenal, hvor Goal.com nu har kåret danskeren blandt de værste signings i historien. 

- Nicklas Bendtner har haft en hovedrolle i mange parodier. Blev hentet til Arsenal som helt ung af Arsene Wenger, der håbede, at danskeren ville blive den næste Thierry Henry. Det blev han ikke. Lejeaftaler med Birmingham, Sunderland og Juventus gjorde ingen forskel, og Bendtner blev aldrig fast mand. Blev solgt til Wolfsburg i sommerens transfervindue, skriver Goal.com som begrundelse. 

På listen optræder desuden navne som Philippe Senderos, Andre Santos og Carlos Vela.