Berbatov brækkede Bolton op

Berbatov stod for sejrsmålet. Foto: Scanpix
Til trods for at Manchester United var nede 10 mand, lykkedes det alligevel Berbatov at sikre "De røde djævle" tre point.

Manchester United var hjemme i store problemer mod Elmander og Bolton. Således blev hjemmeholdet med et kvarter før tid reduceret til 10 mand, da Johnny Evans så direkte rødt efter en brutal takling på Stuart Holden. På dette tidspunkt stod det endnu 0-0.

Bolton var i store dele af kampen godt med, til trods for at de fleste chancer tilfaldt United. Især var Wayne Rooney veloplagt og en konstant trussel for Bolton-forsvaret.

Mod enden blev det en ekstremt intens affære, hvilket ikke kun skyldtes Evans' udvisning - de to hold tilkæmpede sig langt flere chancer end hidtil.

Men dt skulle være bulgarske Berbatov, der brækkede Bolton-forsvaret op. Således lykkedes det kun Jussi Jääskeläinen at halvklare et skud, som Berbatov opsnappede og sendte i nettet til en 1-0 sejr.

Seneste nyt på tipsbladet.dk