
Dimitar Berbatov har den seneste tid i Manchester United haft svært ved at tilspille sig fast startplads. Men ovenpå gårsdagens scoring, der gav United sejren mod Bolton, vil bulgareren nu underskrive en kontrakt med "De røde djævle".
News Of The World rapporterer således, at den tidligere Totenham Hotspurs-angriber ønsker at underskrive en kontrakt, der vil betyde, at han ender sin karriere på Old Trafford.
Avisen skriver dog, at klubben og spilleren endnu ikke er nået til enighed længden af den foreslåede aftale. Hans nuværende United kontrakt udløber i 2012.
Sir Alex Ferguson har den seneste tid oftest fortrukket en angrebsduo bestående af Javier Hernandez og Wayne Rooney.