
For præcis et år siden benyttede Premier League-klubben Stoke transfervinduet i januar måned til at hente en af verdens højeste angribere, Peter Crouch. Men nu kan Thomas Sørensens klub overgå sig selv.
Klubben med den britiske spilletil og de lange, hårde indkast er således i færd med at hive endnu en gigantisk angriber over to meter i land. Ja, faktisk en angriber, der rager endnu højere op, end Peter Crouch gør det. I disse dage har Stoke således nigerianske Michael Uchebo til prøvetræning.
Uchebo, der måler 2,04 meter og dermed overgår Crouch med tre centimeter, startede prøvertæningen mandag, men allerede nu tyder meget på, at angriberen får tilbudt en kontrakt på Britannia Stadium.
Stoke får dog ikke nigerianeren gratis. Uchebos nyværende klub, hollandske VVv Venlo, kan formentlig se frem til at tjene i omegnen af ni millioner kroner på giganten, som kan komme til at danne et angreb af hidtil uset højde med Peter Crouch.