Bojan udelukker ikke Barcelona
Illustration
Premier League

Bojan udelukker ikke Barcelona

Stokes Bojan Krkic udelukker ikke, at han vil skifte tilbage til Barcelona, hvis muligheden skulle opstå.

Bojan Krkic blev hyldet som et af fodboldverdens største talenter, da han som ung teenager for alvor spillede sig ind omkring førsteholdet i Barcelona. Siden da er karrieren gået lidt i stå efter et par mere eller mindre vellykkede ophold hos Roma, AC Milan og Ajax Amsterdam.

Nu er den tidligere Barcelona-spiller dog for alvor ved at finde fodfæste igen, da han er i glimrende form for Stoke i Premier League. Den gode form betyder også, at Bojan fortsat tror på, at han en dag kan ende med at havne i klubben, hvor det hele startede:

- Folk spørger mig altid om muligheden for at skifte tilbage til Barcelona. Jeg vil ikke lukke nogle døre. Det er stedet, jeg voksede op, hvor jeg lærte alt, og hvor jeg fik chancen for at have fire fantastiske år. Lige nu er jeg hos et andet hold i en fantastisk liga, hvor jeg fortsat udvikler mig som spiller. Jeg nyder det virkelig meget i England, fortæller Bojan Krkic til EFE Radio.

Bojan står også noteret for en enkelt landskamp for Spanien, mens han har spillet hele 21 kampe på Spaniens U/21-landshold.