Video : Tipsbladet
Premier League

Bournemouth-manager om Defoe: En kæmpe dag for klubben

Jermain Defoe har underskrevet en tre-årig aftale med AFC Bournemouth, og det glæder manager Eddie Howe.

Jermain Defoe rykkede ud og blev i Premier League. I sidste sæson blev det til et exit fra den bedste engelske række, da Sunderland måtte en tur i The Championship efter en skidt sæson. Defoe skal dog ikke med ned, og torsdag skiftede han til AFC Bournemouth på en fri transfer. 

En aftale der allerede har skabt massiv glæde i Premier League-klubben, hvor Bournemouth-manager Eddie Howe har svært ved at få armene ned: 

- Denne handel er et kæmpe øjeblik for vores klub og virkelig et skridt mere i den rigtige retning. Vi vil gerne have spillere til, der kan komme med en stor indflydelse. Vi vil fortsætte med at rejse os, og vi tror på, at Jermain passer helt perfekt ind som en naturlig, dokumenteret målscorer, siger Eddie Howe til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Vi har kendt ham i lang tid. Lige siden klubben arbejdede med ham som ung og vi spillede sammen med ham. Jeg har fulgt hans karriere, og jeg er igen rigtig stolt over at kunne sige, at han skal spille for AFC Bournemouth.

Jermain Defoe er 34 år, og har gennem en imponerende karriere optrådt hos klubber som West Ham, Tottenham og Toronto. Han har desuden været fast målscorer på det engelske landshold.