Video : Tipsbladet
Premier League

Bournemouth-manager vil overraske City trods skidt statistik

AFC Bournemouth har det ikke alt for godt med Manchester City, men mandag får de store underdogs muligheden for at overraske, selvom ikke mange odds er med dem.

4-0, 4-0 og 5-1. Det er cifrene på de nederlag, Bournemouth i de seneste tre indbyrdes kampe er løbet ind i mod Manchester City. Ikke et alt for godt udgangspunkt for Bournemouth-mandskabet, der mandag aften på ny tager imod Manchester-storklubben. 

Trods den dårlige statistik vil værterne dog forsøge at vise noget andet i mandagens kamp. Bournemouth-manager Eddie Howe erkender dog, at det bliver svært: 

- Vi har stor respekt for Manchester City omkring den spillestil, de har samt den måde, de bygger op taktisk. Alt omkring deres kampe er ffra mit synspunkt på højeste niveau. Alle kampe er forskellige, og alle kampe i Premier League kræver noget forskelligt. Vi skal se på denne kamp individuelt og forsøge at træffe de rigtige valg, siger Eddie Howe til klubbens hjemmeside.

Og de seneste snittere mod City får ikke Howe til at tøve:

- Jeg synes faktisk, at vi har spillet fornuftigt imod dem. De har scoret nogle verdensklassemål imod os. Vi skal prøve at lukke det hul, der er imellem dem og os. Denne kamp er en rigtig god mulighed for at vise sig frem og se, hvad vi kan, udtaler Bournemouth-manageren.

Der er kampstart 21:00 mandag aften.