2016-02-09 19:51
Foto: Frank Augstein/Polfoto

Anthony Martial afslører, at Ronaldinho og Ronaldo var nogle af grundene til, han blev fodboldspiller.

De tidligere brasilianske fodboldstjerner Ronaldinho og Ronaldo har en helt specielt plads i Anthony Martials hjerte.

Manchester United-angriberen fortæller nemlig, at de to brasilianere sammen med Martials storebror var årsagen til, at franskmanden begyndte at spille fodbold.

- Min bror var ham, der gav mig lysten til at fortsætte i hans fodspor, fortæller Martial til Inside United om sin storebror Johan Martial, der er forsvarsspiller i franske Troyes.

- Og det var Ronaldinho og Ronaldo, de to brasilianere, som inspirerede mig til, at min fremtid var inden for fodbold.

Den 20-årige angriber skiftede i sommer fra AS Monaco til Manchester United, hvor han allerede har imponeret på trods af et stort prisskilt.

Anthony Martial har i efteråret også fået debut på det franske landshold.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Bundesligaen begynder: Hvilken dansker får mest succes?