Brentford-træner: Bjelland er en dygtig spiller
Foto: Brentford/Twitter
Premier League

Brentford-træner: Bjelland er en dygtig spiller

Andreas Bjelland skifter til Brentford, og der er stor glæde i den engelske klub over, at man har sikret sig den danske forsvarsspiller.

Der har længe været rygter om Andreas Bjelland til Brentford, og torsdag blev det så bekræftet, at den engelske Championship-klub har købt Bjelland og skrevet en treårig aftale med den danske landsholdsspiller.

For klubbens hollandske træner, Marinus Dijkhuizen, er det en glædens dag:

- Jeg er meget glad for, at vi har fået Andreas til Brentford. Han kommer med en masse erfaring til holdet, og det er vigtigt, for vi har mange unge spillere. Han er en dygtig forsvarsspiller, der også kan spille fodbold.

- Andreas er dansk landsholdsspiller, og det er godt for den her klubs image, at vi kan tiltrække en spiller som Andreas, siger Marinus Dijkhuizen.

Andreas Bjelland forlader dermed Twente, som han har spillet for siden sommeren 2012. Han havde et år tilbage af sin aftale med den hollandske klub.