Brentford-træner: Thomas Frank kommer med andre ideer
Foto: Brentford FC
Premier League

Brentford-træner: Thomas Frank kommer med andre ideer

Brentford har hentet danske Thomas Frank ind som assistenttræner, og cheftræner Dean Smith håber, at danskeren kommer med gode ideer.

Thomas Frank er ny mand i Brentford FC, hvor han skal være assistent for cheftræner Dean Smith, og netop Dean Smith håber på, at den 43-årige dansker kommer med en masse nye og gode ideer, som klubben kan slå kapital af.

Aktuelt er Brentford blot nummer 18 i the Championship og kun med tre points forspring til nedrykningsstregen.

Derfor er der måske brug for inspiration fra Thomas Franks side.

- Han har nogle andre evner, der kan komplimentere de evner, vi allerede har. Jeg håber, der kommer til at være andre ideer, som han kan bruge, for han har trænet på et andet niveau end i the Championship.

- Han er virkelig imponerende, når han taler om sine ideer og den måde, han taler om spillet. Vi følte, vi havde brug for mere ekspertise og bredde, og det bringer Thomas, siger Dean Smith på et pressemøde.

Næste opgave for Brentford er en opgave på hjemmebane mod Burton.