Caballero advarer City om Radamel Falcao før CL-brag
Foto: Getty Images
Premier League

Caballero advarer City om Radamel Falcao før CL-brag

Willy Caballero advarer Manchester City om den trussel, AS Monacos Radamel Falcao udgør til de to klubbers Champions League-møde i midtugen.

Efter at have gået videre fra deres tre seneste slutspilskampe mod engelske modstandere rejser Leonardo Jardims AS Monaco til Etihad Stadium tirsdag i jagten på at gøre det til fire ved at genfinde den form, der har betydet, at de toppet Ligue 1. 

Bag den glimrende Monaco-form finder man blandt andre dygtige spillere Radamel Falcao, der har genfundet tidligere tiders form efter undervældende perioder hos Manchester United og Chelsea i Premier League. 

Den 31-årige columbianer har scoret 19 mål i 25 optrædener for Monaco i denne sæson og City-keeperen Willy Caballero, der har mødt Falcao, da columbianeren var i La Liga hos Atletico Madrid, mens Caballero var hos Malaga, advarer The Citizens om hans form. 

- Jeg har haft gode kampe mod ham, da vi spillede mod hinanden i Spanien. Han var den bedste angriber i verden, da han spillede i Atletico Madrid. I to år hjalp han dem med at blive til et af de vigtigste hold i Europa. Han kom herover (til England, red.) og kunne ikke vise det niveau, han reelt har, fortæller Caballero ifølge Sky Sports. 

- Efter skaden med korsbåndet var det svær for ham i United. Det er ikke nemt efter sådan en skade, men han scorer nu igen en masse mål. Vi skal være omhyggelige med ham. Vi håber på, at vi ikke kommer til at se den bedste Falcao, og at han ikke scorer, slutter Caballero. 

Monaco har ikke tabt i 12 kampe i træk - seneste nederlag faldt 18. december.