Capello beordret til at bløde ledelsesstil op

Fabio Capello skal ændre sin stil, hvis England skal klare sig bedre, mener det engelske fodboldforbund. Foto: Scanpix

Englands landstræner Fabio Capello har fået klar besked fra det engelske fodboldforbund om at løsne lidt op i forhold til sine spillere.



Fabio Capello har beholdt sit job, selv om England endnu en gang skuffede til en slutrunde. Men det engelske fodboldforbund er ikke i tvivl om, at Fabio Capello er nødt til at løsne op, hvis han skal have det bedste ud af sine spillere.

Der har aldrig været meget nonsens i Fabio Capellos ledelsesstil, og han kræver det bedste af sine spillere til alle tider. Blandt andet har spillerne ikke fået lov til at få besøg af deres familier, når landsholdet har været samlet.

Fodboldforbundet tror, at det kan være en medvirkende faktor, når der skal findes årsager til, at englænderne endnu en gang måtte forlade VM skuffede. Derfor har Capello nu fået at vide, at spillerne skal have lov til at få besøg til landsholdssamlinger, ligesom spillerne skal have mere plads til at forlade lejren og lave andre ting, når der ikke er træning.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: