Carragher: Lucas er vores bedste spiller

Jamie Carragher er trist over, at Liverpool må undvære Lucas resten af sæsonen.

Liverpool-fansene måtte sluge en bitter pille i går eftermiddags, da det kom frem, at Lucas Leiva, der har været en eminent støvsuger på Merseyside-klubbens midtbane i denne sæson, går glip af resten af sæsonen på grund af en skade på korsbåndet.

Og fraværet af brasilianeren bliver hårdt for Liverpool - det er Jaimie Carragher ikke i tvivl om.

- Hvis vi ser tilbage på de seneste 18 måneder, har Lucas efter min mening været vores bedste spiller. Luis (Suarez, red.) har bidraget med en masse gode ting for klubben, men Lucas har været nøglespilleren i mine øjne. Han har været den bedste på holdet i denne sæson, siger Liverpool-veteranen ifølge skysports.com.

Den 24-årige brasilianer er startet inde i samtlige Premier League-kampe for Liverpool i denne sæson.

Seneste nyt på tipsbladet.dk