
Liverpool spillede i går Fulham ud af banen, og rejste hjem fra London med en 5-2-sejr i bagagen. Sejren kom i hus takket være mål af hattrick-helten, Maxi Rodriguez, Dirk Kuyt og Luis Suarez.
Sidstnævnte spillede en suveræn kamp med flere gode aktioner, der fik Fulham-forsvaret til at se meget tvivlsomt ud.
Den 24-årige uruguayer skiftede i vintertransfervinduet til Liverpool fra Ajax for ca. 180 millioner kr., og spørger man Liverpool-forsvarets chef, Jamie Carragher, er de penge givet godt ud.
- Jeg tror, at han bliver en større Liverpool-legende end jeg nogensinde bliver, vis han fortsætter med at spille på den måde, siger Carragher til Liverpools hjemmeside, og fortsætter.
- Han er en rigtig topspiller, og han kan udføre mange forskellige arbejdsopgaver på banen.
Med storsejren over Fulham overtog Liverpool femtepladsen fra Tottenham, som i aften kan generobre placeringen, hvis det altså bliver til en udesejr over Manchester City.